Lidt om mig
Jeg hedder Pernille Styrbæk og jeg er mor til tre skønne børn.
Vores ældste søn hedder Sebastian og han er uspecifeceret autist og har adhd.
At få Sebastian ændrede hele vores liv, og ikke mindst den drøm vi havde for vores familie, men idag vil jeg ikke bytte det for noget andet.
Sebastian fik sin diagnose da han var 5 år gammel og vi har kæmpet meget og længe for at få familie livet til at hænge sammen. For når man får et barn med diagnoser så følger der desværre ikke automatisk et hjælpe system med, og hjælpen fra det offentlige er også lidt svær for pressede forældre at manøvre i.
Det tager tid at erkende at ens liv kræver ændringer for at fungere. Især når disse ændringer ikke er noget man selv har ønsket eller valgt.
Hele vores rejse gennem dette forløb har tændt et stort ønske om at hjælpe andre familier med at få en bedre hverdag, få overblik over deres barns sag og hjælpe med at få den hjælp der kan være brug for.
Jeg vil gerne være den jeg selv savnede i forløbet.
En der kunne lytte til alle frustrationer og fortvivlser uden jeg skulle være bange for om det kunne have dårlig indflydelse på vores søns sag.
Det var for mig ikke nok at få den teoretiske viden om min søsns diagnoser, først da jeg fik overblik over hvad de betød for ham og for hele vores familie og da jeg accepterede at vi ikke kunne fixe det, først der kunne jeg begynde at arbejde med at skabe den bedste hverdag for os alle.
Vi måtte vende op og ned på alt i vores familie for at finde frem til det der virkede og det er noget man aldrig bliver helt færdig med.
For mig var det en kæmpe hjælp at snakke med andre der havde været igennem noget ligende, som derved udfra personlige erfaringer kunne komme med indspark til hvordan vi f.eks fik et familieliv til at køre, uden det blot føltes som overlevelse.
Det kan være enormt hårdt når man får et barn med diagnoser, og det har indvirkning på hele familien.
Der er nogle drømme der må ændres og en hverdag som ikke helt er eller bliver som andres.
Når vi rammes af autisme og adhd bliver vi tvunget til at se på verden på en anden måde og vores tålmodighed bliver virkelig testet.
Det kan være en meget stressende og resourcekrævende situation at stå i, og mange kan have brug for hjælp til at komme gennem denne process.
Seneste kommentarer
SÅ godt og rigtigt skrevet👍👍👍👍👍👍👍